Hjem - Lions Kerteminde

Menu

Nyhed

STOR AKTIVITET I LIONS KERTEMINDE

I slutningen af november måned invitere Lions Kerteminde til et møde, hvor især kvinder kunne blive informeret om muligheden for at involvere sig i verdens største humanitære hjælpeorganisation, nemlig Lions, som på verdensplan har aktiveret mere end 1,4 mill. medlemmer i frivilligt arbejde med det formål at gøre en forskel i forhold internationalt, nationalt og lokalt.
I forlængelse af informationsmødet har klubben fået 3 nye kvindelige medlemmer, således at klubben i dag består af 6 kvindelige og 23 mandlige medlemmer.
'Vi er vældig godt tilfredse med en medlemstilgang, vi har fået i løbet af dette klubår,' lyder det fra Lionsklubbens præsident René Milo. 'Til dato har vi kunne øge vort medlemstal med 5 - 4 kvinder og 1 mand - og vi har stadig plads til enkelte nye medlemmer'.
Derfor inviterer Lions Kerteminde til endnu et informationsmøde - og denne gang både for kvinder og mænd, som måtte være interesseret i at høre mere om den lokale klub og det arbejde, der gøres for at samle midler til det almennyttige og humanitære arbejde.
Interesserede inviteres således til møde torsdag den 30/1 kl. 19.30 på Kerteminde Vandrehjem. Interesserede kan tilmelde sig til Steen Hjorth, tlf. 21430726 - eller hjorthsteen ved gmail prik com.

Følg Lions